I en rapport fra Institut for Menneskerettigheder anbefales det at lempe dokumentationskravet for udenlandske voldsramte kvinder, der forsøger at bevare deres opholdsret efter samlivsbrud. Enhedslisten arbejder på at få gennemført lempelser. 

Af Amalie Wessel-Tolvig og Emma Johanne Holmen Christensen 

Der er en gruppe kvinder i Danmark, for hvem hverdagen er præget af frygt og uvished. 

Gruppen af kvinder, der er tale om, har det til fælles, at de er kommet til landet som familiesammenførte til en ægtefælle eller samlever. Kvinderne oplever i forskellig grad at blive udsat for vold og negativ social kontrol af den partner, der er deres opholdsgrundlag. 

Kontrollen kan både være styring og sanktioner, der begrænser kvinderne, imens volden kan være fysisk såvel som psykisk.  

Vil de forlade partneren, opstår dog en ny udfordring. Kvinderne oplever at risikere deres opholdsret. Det gør de, fordi deres situation og dermed opholdsgrundlag ændrer sig.  

Institut for Menneskerettigheder fremlagde i en rapport fra den 24. oktober 2023, hvordan udenlandske kvinder fastholdes i de voldelige ægteskaber af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Dette på trods af at der i udlændingeloven findes en voldsbestemmelse, som skal sikre dem deres opholdsret, hvis de går fra partneren. Rapporten lægger her særligt vægt på, at dokumentationskravet under voldsbestemmelsen er for tung en opgave at løfte for kvinderne i den situation, de står i.  

Chefkonsulent på rapporten Line Vikkelsø Slot forklarer, hvorfor dokumentationskravet er for omfattende: 

“Kvinderne er ofte meget sårbare og står i en position, hvor det slet ikke kan lade sig gøre at løfte det beviskrav, eller den bevisbyrde, om man vil.”   

Det fremgår desuden af rapporten, at det ligeledes er svært for kvinderne at bevise, at de er gået på grund af volden. 

PARAGRAFFEN OG DENS BETINGELSER

§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
Stk. 7. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Kilde: www.retsinformation.dk

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF § 19, STK. 7:
1) Volden er godtgjort.
2) Ægteskabet eller samlivet er ophørt på grund af volden og på kvindens initiativ.
3) Kvinden har udvist vilje og evne til integration.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder, ‘Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber’ (2023).

Frygt og manglende systemkendskab 

Landets krisecentre er nogen af dem, der møder kvinderne og hjælper dem videre, når de går ind i den proces, det er at forlade sin partner og forsøge at bevare sin opholdstilladelse. Et af dem er Krisecenter Gaia i Aarhus. 

Rikke Wulf Lindgaard er souschef på stedet. Hun fortæller, at kvinderne er præget af frygt for, om de fortsat har opholdsgrundlag, når de bliver skilt. 

“Der er også frygt for et system, og i starten en frygt for, hvad det her er for et hus. Kan jeg stole på dem, og hvad kan de hjælpe mig med? På den måde er der ikke et systemkendskab.” 

Rikke Wulf Lindgaard tilføjer, at usikkerheden kan få kvinden til at vende tilbage til partneren. Hun peger på, at der med den negative sociale kontrol, kvinderne er udsat for, er kræfter på spil, vi som samfund ikke forstår.  

Negativ social kontrol som forhindring 

Hos foreningen Søstre mod vold og kontrol arbejdes der med netop den problematik.  

Kefa Abu Ras, der er medstifter af foreningen, mener, at det er et urimeligt krav at stille kvinderne, at de skal kunne dokumentere volden, og taler derfor ind i rapportens anbefaling om, at kvindens forklaring lægges til grund, medmindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig.  

“Vi er meget bekymrede for kvinderne”, fortæller Kefa Abu Ras.  

Hun sætter desuden fokus på, at det er den negative sociale kontrol, der vanskeliggør at kunne opfylde kravet om at dokumentere volden.  

Samme konklusion finder man i Institut for Menneskerettigheders rapport. Rapporten kortlægger, hvordan en kvinde, der som en del af volden lever isoleret eller indespærret, vil have svært ved at dokumentere volden skriftligt i form af for eksempel en skadestuerapport eller en lægeerklæring. Det nævnes desuden, at psykisk vold generelt er svær at bevise. 

Line Vikkelsø Slot tilføjer om rapportens resultater, at kvinden sjældent vil tilkendegive, at skaderne er forårsaget af vold, fordi det kan have konsekvenser. 

“Man siger jo ikke, det var vold. Det er ikke en mulighed. Man forklarer det på en anden måde. For eksempel at man er faldet. Hvis man har brækket et håndled på grund af volden, er man nødt til at være i kontakt med sundhedsvæsenet, men der vil det aldrig være sådan, at kvinden siger, hun har været udsat for vold. Det kan godt være i nogen tilfælde, men problemstillingen er, at det sjældent vil være sådan.” 

Forbedringer på nyt eller eksisterende grundlag 

Om det er selve kravet om dokumentation, som er urimeligt, eller om det er måden, hvorpå kravet forvaltes, er værd at have in mente. Det vurderer professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen efter gennemlæsning af rapporten:  

“Der er dokumenteret nogle ret rystende udslag af det her krav om godtgørelse af volden, men man kan uden tvivl komme et godt stykke på vej ved at være mere nuanceret i bevisvurderingen.” 

Jens Vedsted-Hansen pointerer, at man må se på, hvad den pågældende har realistisk mulighed for at fremlægge som dokumentation for udøvet vold.  

“Lovbestemmelsen er ikke nødvendigvis perfekt, som den er. Der er næsten altid plads til forbedring. Men det er bare ikke sikkert, vi får forbedringer i form af en lovændring – derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan vi får forbedringer af forvaltningspraksis på det eksisterende lovgrundlag,” siger Jens Vedsted-Hansen. 

Jens Vedsted-Hansens vurdering er, at lovbestemmelsen ikke umuliggør fornuftige og anstændige løsninger, men at noget tyder på, at den på den anden side ikke kan garantere det. 

“Det handler i høj grad om den måde, hvorpå lovgivningen bliver fortolket og anvendt,” understreger Jens Vedsted-Hansen. 

Enhedslistens beslutningsforslag i Folketinget 

Enhedslisten har den 7. november 2023 fremsat fire ændringsforslag til den gældende lovgivning. Disse var under 1. behandling i Folketingssalen den 8. december 2023. 

BESLUTNINGSFORSLAGENE

Nr. B 37: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre myndighedernes registreringskrav for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Nr. B 38: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Nr. B 39: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.
Note: Forslaget skal gøre det muligt at påberåbe § 19, stk. 7, også i tilfælde, “hvor det ikke kan dokumenteres, at samlivsbruddet skyldes vold, såfremt man i øvrigt kan dokumentere volden” (ft.dk).

Nr. B 40: Forslag til folketingsbeslutning om at give partervoldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Fremsættelse 07.11.2023
Af Rosa Lund (EL) m.fl.
Kilde: folketingstidende.dk

Forslagene mødte dog ikke den store opbakning. Det fremgår af 1. behandlingen, at hverken Socialdemokratiet eller Venstre støtter op om dem. Venstre var blot repræsenteret ved en hilsen viderebragt af Rasmus Stoklund (S), men Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede, udtaler under interview, at han anerkender problemstillingen: 

“Vi har store bekymringer om, at der er kvinder, der bliver fastholdt i voldelige forhold, fordi de på den ene eller den anden måde er bange for at gøre op med dét, så de frygter, at de bliver smidt ud af Danmark.” 

At Venstre dog ikke kan støtte forslagene, som de er formuleret, skyldes ifølge Mads Fuglede, at de er bekymrede for mørketal på området: 

“Det vil vi gerne sætte en undersøgelse i gang omkring, så vi kan finde ud af, om de regler, vi har nu, fungerer godt nok, eller om man skal gøre mere for at være sikker på, at en voldelig ægtefælle på en eller anden måde ikke forhindrer, at man kan få et permanent ophold i Danmark.” 

Venstre er opmærksomme på de voldsramte kvinder og deres kår, men har et forbehold med hensyn til lovgivningen. 

“Hvis det nu viser sig, at vi kan have en mistanke om, at der er et mørketal på det her område, skal regeringen selvfølgelig komme med et udspil, som styrker deres retsstilling her i Danmark,” siger Mads Fuglede. 

Nye registreringskrav fra årsskiftet 

Selvom kravet om ændring af registreringskrav for anvendelse af voldsbestemmelsen, som Enhedslisten har fremlagt, ikke støttes formelt, ændres det i praksis fra januar 2024. Her indfører Udlændingestyrelsen registrering af sager, hvor partneren til den familiesammenførte kvinde er flygtning. Indtil nu er det udelukkende sager, hvor partneren har enten dansk eller nordisk statsborgerskab, som er registrerede. Disse registreringer er kun at finde fra 2022 til 2023. 

Det fremgår af Kaare Dybvad Beks tale under 1. behandlingen af forslagene, at der i en næsten toårig periode fra 2022 til 2023 har været 205 sager, hvor en udlænding har påberåbt sig voldsbestemmelsen i en inddrivelsessag. I 90 sager førte det til bibeholdelse, i 85 sager blev det andre forhold end voldsbestemmelsen, der førte til bibeholdelse, imens der i 30 sager blev nægtet forlængelse eller skete en inddragelse af opholdstilladelsen.  

Beslutningsforslagene, som Enhedslisten har fremsat, er gået videre til udvalgsbehandling hos Udlændinge- og Integrationsudvalget. Der er endnu ikke offentliggjort en dato for udvalgsbehandlingen.

FORSTÅ SAGEN KORT

Begrænset kendskab til egne rettigheder  

Manglende oplysning omkring egen retsstilling er ligeledes en problematik hos de voldsramte kvinder, som bør tages hånd om. 

Det mener Kefa Abu Ras fra Søstre mod vold og kontrol, der er af den overbevisning, at mange af kvinderne ikke har tilstrækkeligt kendskab til de rettigheder, de har i det danske samfund. Det kan også være med til at fastholde kvinderne i voldens jerngreb, fordi de ikke ved, at der findes andre alternativer. Ansvaret for oplysning er imidlertid en opgave, der skal løftes i fællesskab, understreger Kefa Abu Ras. 

“Vold og negativ social kontrol er ikke den individuelles ansvar. Det er et samfundsansvar.” 

Her nævner Kefa Abu Ras, at ansvaret ligger hos alt fra socialrådgivere til NGO’er:  

“Det er vigtigt, at vi slår ring om de her kvinder.”